Ingen varer
Vi er 4 med nogen alderforskel, fra sidst i 30'erne til godt op i 70'erne - men vi har den samme filosofi mht. til vin. Vi synes det er spændende at udforske vinens verden, og finde alternative vine, fremfor de traditionelle. vi vil gerne finde specialiteter. Derfor er vi begyndt at importere vin fra Canada, da de er et ungt land, og ikke er stavnsbunden på samme måde, som vi er i Europa. De er innovative, også pga. forskellene fra Europa og Canada.
De er ikke bange for at skubbe grænserne mht. blanding af druer, og videreudvikle det som de sælger. Dermed ikke være sagt, at man ikke kan få de mest almindelige vine, for selvfølgelig bliver der produceret masser af fantastisk rød- og hvidvin i Canada.
Historie
Hele ideen med at importere vin fra Canada kommer fra, at jeg har boet i Canada i 13 måneder. Vi har familie som ejer et vineri, hvor jeg så har hjulpet så godt jeg kunne, når der var tid. Interessen havde jeg i forvejen, men der var ikke tid til at følge op på den. Men pludselig var chancen der, og efter nogle overvejelser tog vi skridtet - og med hjælp fra familien, kom vi i gang.
Det startede stille og roligt,og snakken gik. Lidt familie i Danmark synes, det var en rigtig god ide med vinimport, og da han og hans kompagnon havde smagt vine, og kvaliteten var i orden, indgik vi et partnerskab. En af mine gode venner synes også at vinprojektet lød meget spændende, så han var også med på ideen.
Deraf kommer Den-Can Wine.